Mere om: Frits Helmuth – Ølhundens søn
Mandag d. 7. januar kl. 20.30 på DR1 bliver dokumentaren om Frits Helmuth: Frits – Ølhundens søn sendt på DR1. Dokumentaren er optaget kort før Frits Helmuths død, og heri fortæller skuespilleren den ærlige historie om sit liv. Optagelserne bliver nu for første gang vist på dansk tv. Portrættet bygger på optagelser fra skuespillerens sidste tid op til hans død i december 2004.
“Frits – Ølhundens søn” – et portræt af Frits Helmuth er instrueret af Per Wennick, der tidligere har stået bag dokumentarer som “Grevinden på tredje”, “Æblehovedet og kommandanten” og “En kultiveret rappenskralde”.
I “Frits – Ølhundens søn” medvirker også sønnen – skuespilleren – Mikael Helmuth og teaterchef på Team Teatret i Herning. Han vil også fortælle om sit liv med faderen. “Frits – Ølhundens søn” bliver sendt på DR1 mandag den 7. januar klokken 20.30 og genudsendt på samme kanal søndag den 13. januar klokken 15.55.
Kilde: DR