Anders Eggert – Håndbold VM 2013

Den 178 cm og 78 kg Anders Eggert er født 14. maj 1982 i Aarhus og spiller for den tyske Bundesligaklub SG Flensburg-Handewitt. Af danske klubber har han spillet for blandt andet GOG Svendborg og Brabrand IF. Eggert spiller venstre fløj. Eggert fik debut på det danske landshold i 2003, og står pr. december 2012 noteret for 101 landskampe og 373 mål. Han har været med til VM 2009, EM 2010, VM 2011 (sølv) og EM 2012 (guld). I 2010 fik han sit gennembrud, hvor han blandt andet afgjorde kampen mod Norge i mellemrunden med et straffekast efter tid Samme år blev han valgt til årets landsholdsspiller. I mange år stod han på landsholdet (som tidligere i Flensborg) i skyggen af Lars Christiansen, men da Ulrik Wilbek skulle udtage spillerne til OL i London 2012, hvor der kun kan bruges fjorten spillere mod seksten ved andre slutrunder, valgte han Eggert som den eneste venstre fløj – og nu er Anders Eggert udtaget til VM 2013. Anders Eggert og hans kæreste Lisa bor sammen i Flensburg, de blev gift i sommers.
13.03Unknown